Smykker designet med omtanke
Kunde
Guldsmed Nanna Schou
Opgave
Branding, website, film og diverse tryksager
Profil
I den historiske butik på Gl. Mønt 37 holder Guldsmed Nanna Schou til. Her er både værksted og butik. Nanna kan lide processen med at bygge et personligt smykke op eller fortælle videre på smykker med en eksisterende historie. For det resulterer i smykker med lang holdbarhed. Nannas baggrund som arkitekt fornægter sig ikke, men hendes sikre personlige stil og evne til at ramme kundens drømme er helt fantastisk.
Naturligt og råt look
Nannas smykker har en ganske genkendelig stil. Balancen mellem asymmetri og geometri ofte spiller en vigtig rolle i Nannas smykker og det skal gå igen i den grafiske linje. Materialerne er nøje udvalgt og der arbejdes med bæredygtighed og renhed i materialerne. Derfor skal billeder, film og tryksager udstråle samme omtanke.
Website med shop
Nanna Schou fik i 2021 designet og udviklet et website som et showroom til sine smykker. Det er også her kunderne skal lære Nanna lidt bedre at kende og se lidt ind i det ældgamle håndværk, som hun udfører på Gl. Mønt 37.
Film til Instagram
I foråret 2022 skød vi små film, som Nanna bruger på Instagram til at skabe opmærksomhed på hendes designs.
Udtalelse fra Nanna Schou
Linda er Perfektionist. Hun gør sig umage og det værdsætter jeg højt. Der er altid en god dialog og et højt fagligt niveau, når man arbejder med Design 8. Linda er lydhør for specifikke krav og dermed ikke sagt, at hun ikke også har et meget stærkt DNA i sit grafiske arbejde. Det stærke DNA gør en tryg, når man over mange år arbejder med Design 8.
Det er den aflastning det skal være, når man udlicitere sit visuelle udtryk til anden side. Senest har Design 8 lavet min nye hjemmeside som jeg er yderst tilfreds med. www.nannaschou.dk
– Nanna Schou, Selvstændig Guldsmed
Designet i smykkerne er et spil mellem stramme linjer og organiske former – det skal gå igen i den grafiske identitet
Fotooptagelsen til websitet
Der er kræset om den mindste detalje for at skabe den stemning og look, som afspejler Nanas arbejde. Billeder og film er et enormt stærkt virkemiddel og et samarbejde mellem designer, fotograf og Art Director. Resultatet er et genkendeligt og ensartet look, så helhedsoplevelsen er fuldendt.
Kontakt
Er du blevet nysgerrig på grafisk design, layout af eksklusive tryksager eller website og udvikling, så tag endelig kontakt til Linda Friis, så vi kan tage et møde om, hvad Design 8 kan gøre for din virksomhed. Vi glæder os til at høre fra dig.